Læsø Kur og helse
Ude midt i Kattegat dukker Læsø op i horisonten og første landkending er kirketårnet i Vesterø. I ly af tårnet
er Læsø Kur parat til at modtage dig med forkælelse og velvære baseret på øens salt, ler og havalger.
På kurophold på Læsø kan du nyde øens langsomme tempo, den skønne natur og personlige omsorg i Læsø Kur.
Kur og Helses specialitet er behandlinger baseret på Læsøs berømte salt samt ler og alger.
På Læsø Kur kan du opleve velværen ved at drive rundt i saltbadene, modtage diverse terapeutiske behandlinger
og dvæle ved udsigten ud over havet.
Åbningstider check
www.saltkur.dk
Sidste åbningsdag i 2009 er 18. oktober - og der åbnes igen 22. marts 2010.
I 2010 følgende åbningstider:
22. marts – 11. april åbent alle dage fra 9.30 – 17.30
12. april – 14. juni lukket mandag og tirsdag,
øvrige dage åbent fra 9.30 – 17.30
15. juni til 14. august åbent alle dage fra 9.00 – 19.00
15. august – 14. oktober lukket mandag og tirsdag, øvrige dage åbent fra 9.30 – 17.30
15. oktober – 24. oktober åbent alle dage 9.30 – 17.30
Læsø Kur er åbent for alle over 16 år. Entre til centeret giver adgang til en række faciliteter, såsom
saltbade, saunaer, dampbade, saltinhalation, et ler- og havalgerum mv. Desuden tilbydes en række
forskellige behandlinger og længere kurforløb.
Det er en god ide at bestille behandling på forhånd.
Læsø Kur tilbyder en række behandlinger og behandlingsforløb.
Nedenstående giver dig et indtryk af mulighederne hos Læsø Kur.
Ansigtsbehandling 25 min.:
En afslappende behandling til ansigt og som giver friskhed og en fast glat strålende hud. En speciel massageteknik
påvirker på gavnlig måde ansigtsmuskulaturen, fjerner affaldsstoffer og plejer huden. Vi renser ansigtet, lægger en
opkvikkende maske og laver den specielle akutrykmassage. Efterfølgende tilfører vi huden fugt med serum og ansigtscreme.
Massage.
Saltpeeling 25 min.:
Huden eksfolieres med en blanding af fint Læsø Salt tilsat en neutral olie. Saltet sliber let huden og fjerner døde hudceller.
Blodcirkulationen øges. Olien plejer og blødgør huden.
Aromaindpakning 50 min.:
I denne behandling startes med en peeling med fint Læsø Salt tilsat olie. Herefter smøres du i creme tilsat Læsø Salt.
Denne creme blandes med en olie du vælger. Mens du ligger og slapper af lægger vi en maske og laver en lille afslappende
ansigtsmassage. Aromaindpakning tilfører huden fugt og blødgør den.
Lerindpakning 50 min.:
Indpakningen fungerer som en maske hvor huden absorberer mineralerne fra leren. Disse mineraler virker lindrende på
stive led og ømme muskler. Lerindpakningen giver varme i kroppen. Imens du ligger i indpakning lægger vi en maske og en
lille massage af ansigtet. Efter et brusebad bliver du smurt ind i creme med Læsø Salt tilsat olie.
Algeindpakning 50 min.:
En indpakning med udrensende alger tilsat økologiske olier. Masken masseres ind i våd hud og mens du slapper af, optager
huden alle de gode sporstoffer fra algerne. Algerne virker opstrammende og gør huden fast. Stofskiftet øges. Algerne er
ideelle ved diæter, da de renser kroppen for affaldsstoffer. Når du ligger i indpakningen lægger vi en maske og laver en lille
afslappende ansigtsmassage.Behandlingen afsluttes med, at kroppen indsmøres med en creme med Læsø Salt tilsat olie.
Urtemassage 50 min.:
En speciel massage med opvarmede urtebolde, som aktiverer blodcirkulationen. Duften, varmen og massagen får dig til at
slappe af. Urteboldene afgiver ekstrakter fra frugter og urter, der plejer huden. Vi stimulerer stofskiftet og aktiverer det
selvhelbredende system i kroppen. Huden efterlades blød og smidig. Du føler dig hensat til en anden verden, og dybt afslappet
efter en urtemassage.
Zoneterapi 50 min.:
Ved at stimulere bestemte zoner på fødderne påvirkes kredsløbet og udrensningen forbedres. En afslappende behandling for
krop og sjæl.
Fodbehandling 50 min.:
Almindelig fodbehandling med fodbad. Grundig behandling af fødderne. Fjernelse af hård/tør hud, evt. ligtorne. Klipning,
slibning og rensning af negle og neglebånd. Afsluttes med let fodmassage.
Du kan vælge behandlinger hver for sig eller du kan kombinere behandlingerne frit efter eget ønske:
Book behandlinger på telefon +45 9849 1322